Europapolitisk Samtalesalon - Fremtidens Europa efter Brexit

Europapolitisk Samtalesalon - Fremtidens Europa efter Brexit

29

mar.

Start: 29/03/2019 15:00 Slut: 29/03/2019 17:00

Sted: Center for Sundhed og Samfund, Københavns Universitet, Auditorie 35.01.44

Adresse: Øster Farimagsgade 5, 1353 København K

Fremtidens Europa efter Brexit?
- En europapolitisk samtalesalon med Jeppe Kofod (A), Morten Løkkegaard (V) og Pernille Weiss (K) - organiseret af Frit Forum Internationalt

Fredag 29. marts 2019 markerer den historiske dag for Storbritanniens planlagte udtrædelse af det europæiske unionssamarbejde. Frit Forum Internationalt inviterer i samarbejde med Frit Forum København tre centrale spidskandidater til endnu en europapolitisk samtalesalon i øjenhøjde med de studerende. Professor og institutleder på Statskundskab, Mikkel Vedby, vil modere debatten undervejs, når vi stiller spørgsmålet om ‘Europas fremtid efter Brexit’.

Panikken og det politiske kaos synes så småt at brede sit i det britiske parlament. Afvises såvel aftalen for det såkaldte ‘bløde’ som det ‘hårde’ Brexit-scenarie, udskydes skilsmissen til sommer. Vi vejer situationen 29. marts og beder de valgbare parlamentarikere give deres bud på fremtidens Europæiske Union - og det mulige efterskælv fra et potentielt ‘No-deal’.

Socialdemokratiets Jeppe Kofod og Venstres Morten Løkkegaard repræsenteres i to af de største grupper i Europa-Parlamentet. Pernille Weiss står, som opstillet for første gang til Europa-Parlamentet, i spidsen for de Konservative til valget 26. maj.

Fri entre - alle er velkommen.

Vel mødt!
———————————————————
Fredag d. 29. marts på CSS, Københavns Universitet. Auditorie 35.01.44, Øster Farigmagsgade 5, 1353 Kbh K.

Auditoriet er åbent fra kl. 15.00
Debatten starter kl. 15.15