Velkommen til venstre i københavn

"...selvfølgelig har vi brug for en metro, der binder København bedre sammen og gør det lettere for erhvervslivet at tiltrække investeringer til byen. Og selvfølgelig har vi brug for at investere i bedre vilkår for vores virksomheder og hjælpe dem med at tiltrække den rette internationale arbejdskraft. Grundlæggende fordi det til syvende og sidst spreder vækst og udvikling, der kommer hele Danmark til gode."

- kommentar af Cecilia Lonning-Skovgaard (V), beskæftigelses- og integrationsborgmester, og Mia Nyegaard (R), socialborgmester, i Berlingske den 29. juni

(læsning af indlægget i sin helhed kræver abonnement)

Læserbrev af Cecilia Lonning-Skovgaard (V), beskæftigelses-og integrationsborgmester, København, og Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Byggeri og formand for Københavnertunnelgruppen, i Politiken den 2. juli:

BESLUTNING OM TUNNEL

Regeringen vil gerne vise handlekraft og opbakning til landets hovedstad. Og lige nu er der en oplagt mulighed for både Christiansborg og Københavns Rådhus til at gavne både miljøet og trængte københavnere.

For mens vi venter på en kommende havnetunnel, kan kommunal-og landspolitikerne her i 2018 træffe beslutning om den endelige udformning af den tunnel, der skal forlænge den nuværende Nordhavnsvej fra Svanemøllebugten til selve Nordhavn.

Og det skal være en løsning, så tunnelen via et tilslutningsanlæg kan føres videre ud mod Amager. For næste skridt er at få hele havnetunnelen på plads som en trafikal bypassoperation på den københavnske trafikpatient, der kan mindske spildtiden på vejene og skille den tunge trafik fra cyklisterne.

Løsningen skal lede gennemkørende trafik uden om bymidten fra Nordhavn via Refshaleøen og under Amager til Amagermotorvejen ved Sjællandsbroen, og den bliver i øjeblikket analyseret i en forundersøgelse mellem stat, kommune, region og private investorer, der er færdig i sommeren 2019.

En østlig ringvej vil også lette adgangen til lufthavnen og krydstogtsterminalen i Nordhavn.

Samtidig er en vejforbindelse til Refshaleøen en forudsætning for at kunne byudvikle dette område. Endelig åbner et rør under byen for fredeliggørelse af Indre By, Østerbro, Christianshavn mv., når man ikke længere behøver at bumle gennem middelalderbyen for f. eks. at komme fra Østerbro til Amager.

"Det er en enorm styrke for vores uddannelsessystem, at der er en udpræget lige adgang til at vælge privatskoler fremfor folkeskolen."

- Jens-Kristian Lütken, næstformand for Børne- og Ungeudvalget i Københavns Kommune (V), i læserbrev i Berlingske den 28. juni:

DER ER BRUG FOR FLERE PRIVATE SKOLER - IKKE FÆRRE

I Danmark har vi haft skolepligt for alle siden 1814. Gratis skole og uddannelse har været med til at gøre Danmark til et af verdens rigeste og mest lige lande. Det er imidlertid helt skævt at drage den konklusion, at det alene er folkeskolens fortjeneste. Der er mange andre årsager, og det glemmer Socialdemokraternes medlem af Københavns Borgerrepræsentation, Marcus Vesterager, i sin kronik i Berlingske 19.6.

Jeg er stor tilhænger af folkeskolen, men den skal ikke have en særlig position støbt i beton. Folkeskolen har godt af at blive udfordret og udsat for konkurrence. Det skaber en bedre folkeskole, og det er i alles interesse.

Det særlige ved Danmark er, at vi har en lang tradition for friskoler og private skoler, og at disse ikke er forbeholdt de rigeste i samfundet.

Ved at yde et markant tilskud til de private skoler sikrer vi, at praktisk talt alle har mulighed for at vælge en privatskole fremfor folkeskolen. Der kan være mange årsager til at vælge en privatskole. Det kan være en særlig faglig profil, der trækker, eller det kan være skolens værdigrundlag.

Det er en enorm styrke for vores uddannelsessystem, at der er en udpræget lige adgang til at vælge privatskole fremfor folkeskolen. Samtidig er der ikke meget belæg for, at det skulle blive meget billigere for samfundet at skrotte tilskuddet til de private skoler.

Når det gælder Københavns Kommune, står vi i hvert fald ikke med en masse ledig skolekapacitet, som kan samle den fjerdedel op, som i dag vælger privatskolerne.

Tværtimod er der faktisk brug for flere privatskoler, fordi København vokser, og stadigt flere børnefamilier bliver boende.

Privatskoler er med til at sikre konkurrence mellem skolerne, både når det gælder faglighed og trivsel. Det er der brug for i København, hvor en række folkeskoler falder totalt igennem på fagligheden.

Omvendt har en række skoler, der tidligere har lidt under manglende faglighed, formået at vende bøtten. Det skyldes, at der er konkurrence, og at forældrene har mulighed for at stemme med fødderne, hvis ikke den lokale folkeskole leverer varen. Det skal man ikke skose forældrene for.

Hvis den lokale folkeskole ikke har tilstrækkelig høj kvalitet, er der ingen grund til at blive hængende. I stedet må den pågældende skole se at få styr på faglighed og trivsel, så den atter bliver et naturligt førstevalg for områdets børn og forældre.

På den baggrund vil det være gift for folkeskolens udvikling, hvis det frie skolevalg afskaffes. Det er helt afgørende, at folkeskolen bliver målt på kvaliteten, og at det har en konsekvens, hvis kvaliteten ikke er god nok. Elevernes faglige udvikling og trivsel må komme i første række og ikke et ideologisk ønske om, at vi alle skal gå i den samme folkeskole.

Jeg ønsker en folkeskole, som ikke bliver valgt fra på grund af dårlig faglighed eller trivsel, men jeg ser det absolut ikke som mål, at alle børn skal gå i den lokale folkeskole.

Derimod er det et mål, at vi som forældre har friheden til at kunne vælge mellem gode privatskoler og gode folkeskoler. Det er essensen af den danske skoletradition.

Det private initiativ har spillet en enorm rolle i udviklingen af den måde, vi tænker skole og dannelse på i Danmark. Tag bare vores tradition for højskoler og efterskoler, som er afgørende elementer i Danmarks udvikling fra et tilbageskuende bondesamfund til et moderne, rigt og lige samfund med udsyn mod verden.

Det er sket på baggrund af privat initiativ, men i samspil med staten. Det er helt unikt for Danmark, og det troede jeg egentlig, at Socialdemokraterne også var bevidst om. Vi må ikke skylle den tradition ud med badevandet i et sværmerisk forsøg på at gøre alle lige. Folkeskolen er en vigtig del af sammenhængskraften i vores samfund, men det er ikke hele svaret. Tværtimod skal vi fortsat sikre, at privatskoler ikke blot er for de rigeste i vort samfund, for »lyset er ej for de lærde blot«, som Grundtvig udtrykte det.

Et frontalangreb på privatskoler og det frie skolevalg vil have en enorm social slagside, der for alvor vil dele vores børn op i dem, som har råd til privatskoler og dem, der ikke har. Det ønsker jeg ikke, og derfor skal vi ikke ændre på den udprægede grad af frihed på skoleområdet.

"København skal satse på at levere digital service og digitale velfærdsløsninger af højeste klasse. Hvis de ambitioner skal indfries, kræves der et løft af byens digitale infrastruktur."

Beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og de konservatives gruppeformand i Borgerrepræsentationen Jakob Næsager i debatindlæg i Berlingske Business.

"Det kunne være fremragende, hvis vi kan kombinere anlægget af en tunnel fra Østerbro til Nordhavn med en større strand."

Debatindlæg af beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard og Andreas Keil, BR-medlem for S, i Østerbro Avis den 20. juni.

Læserbrev af beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard i Nørrebro Nordvest Bladet den 20. juni.

- "... den her sag handler ikke om at gøre byen pæn og nystrøget. Den handler om, hvordan vi værner om vores fælles værdier og lever i byen sammen, uden at ødelægge de fælles grønne naturområder, der er tilbage."

Beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard i debatindlæg i Havnefronten den 14. juni.

Læserbrev af beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard og politisk ordfører i BR Caroline Stage Olsen i City Avisen den 13. juni.

- "Hvis Frank mener det alvorligt med en erhvervspakke - og et løft af kommunens erhvervsvilkår - skal han se mod Venstre"

Beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard